
Fremtidens designere tænker i bæredygtigt træ
FSC Design Award arrangeres af FSC Danmark og har været afholdt siden 2007 med få undtagelser. Det er en innovativ designkonkurrence, som udfordrer danske design- og arkitektstuderende til at tænke i nye baner og forene bæredygtighed med æstetisk trædesign. Konkurrencens formål er at inspirere fremtidens designere til at tænke bæredygtighed ind i deres designs og se mulighederne i træ som et naturligt element. Konkurrencen gør dermed de unge designere opmærksomme på certificeret træ som et miljørigtigt materiale, samt den forskel de kan gøre for verdens skove, dyr og mennesker ved at træffe et bæredygtigt materialevalg. Deltagerne får deres 1:1 prototyper bedømt af et professionelt dommerpanel bestående af repræsentanter fra design- og arkitektbranchen. Præmien er hvert år en designrejse til et FSC-certificeret skovområde rundt om i verden.
Du kan se de tidligere Design Awards på FSC Design Award-hjemmesiden.
FSC Design Award 2019
Morten Schnedler fra Via Design og Business vandt FSC Design Award 2019 med sin smukke skammel Arabesk. Udover hæderen vandt Morten et unikt samarbejde med møbelproducenten ScanCom International. Det indebærer et spændende sparringsforløb om udviklingen af Arabesk og en rejse til ScanCom Internationals fabrik i Vietnam, hvor de sammen vil arbejde på at udvikle prototypen frem mod et salgsklart FSC-certificeret produkt. På turen skal Morten Schnedler Jørgensen også opleve en FSC-skov på nært hold og gå på opdagelse i landets fantastiske natur. Grundet Covid-19 har Morten desværre ikke været i Vietnam endnu.







Vinder Morten Schnedler med designet Arabesk, FSC Design Award 2019
Designstuderende præsenterer for dommerpanelet, FSC Design Award 2019
Award Show, FSC Design Award 2019
Direktør Søren Dürr Grue byder velkommen, FSC Design Award 2019
Udstilling, FSC Design Award 2019
Finalister, FSC Design Award 2019
Dommerrunde, FSC Design Award 2019
Mere information

