Sådan arbejder vi

Hos FSC Danmark er vi intet uden vores medlemmer og partnere! Vi ved, at hvis vi gerne vil opnå en reel effekt for klodens skove, så skal vi arbejde sammen med andre. Derfor tager langt det meste af vores arbejde udgangspunkt i partnerskaber, fælles initiativer og netværk på tværs af virksomheder og organisationer.

Vi er også platform for nogle af danmarks mest populære netværk. Her arbjder vores medlemmer med emner som cirkularitet, data og CoC. 

Samarbejde er udgangspunktet for FSC Danmarks arbejde

Ligegyldigt hvilken branche så er vi der

Fibre fra skove bruges i ufatteligt mange forskellige brancher – lige fra papir og trykkeri til byggeri, møbler, tekstiler og gummi. Og så er der alt det offentlige og professionelle indkøb, som spreder sig på tværs. Derfor arbejder vi aktivt med at holde os orienteret i, hvad der rør sig lokalt og globalt. 

FSC er blandt andet aktive i byggeriet

Forsyningskæder er indbyrdes afhængige af hinanden. En certificering af en skov i Indonesien kan betyde, at en gulvproducent får det træ, den har sukket efter, men også at havemøbelproducenten pludselig kan få den rattan, den har brug for. Tabet af et certifikat i Polen kan betyde, at den danske møbelproduktion pludselig bliver sat under pres. Derfor bruger vi stor energi på at kende vores medlemmers virkelighed og løse supplyknuder.

Vi kan naturligvis ikke være lige meget til stede i alle brancher på alle tidspunkter. Så vi vurderer hele tiden, hvor vores kræfter er bedst brugt strategisk for størst mulig effekt. Både for vores medlemmer, for vores samarbejdspartnere og for skovene. Vi sætter oftest ind der, hvor vi kan se, at vi kan samle partnere om bordet og rykke et marked indenfor et år eller to.

Se mere om vores fokusområder her:

Vi kender vores medlemmer - og det gør hele forskellen!

Rigtig mange af vores medlemmer har numrene til vores team kodet ind i deres telefon, og det er vi stolte af!

Vi gør en dyd ud af at kende vores medlemmer, kende deres organisations setup og de udfordringer, de prøver at løse, og vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre.

Vi oplever også, at vores samtaler med medlemmer ofte rækker langt ud over konkrete spørgsmål til FSC-systemet. Derfor kan vi nu også tilbyde medlemmer adgang til vores populære netværk. Her er der plads til at dykke ned i emner som politiske processer, implementering af nye krav, trends indenfor ansvarligt forbrug og alt muligt andet. Og det bedste af det hele er, at vi kan gøre det i brede grupper på tværs af brancher og fag.

Er du blevet nysgerrig og vil gerne høre mere om medlemskab for din organisation, så læs mere om medlemskab.

Forskellige baggrunde, samme passion 

FSC Danmark, sommeren 2021

Teamet på sekretariatet i Aarhus er en blandet flok. Vi har alle forskellige faglige baggrunde inden for kommunikation, formidling, miljø, skov og certificering, men vi deler den samme passion: Nemlig at bidrage til beskyttelsen af verdens skove og de mennesker og dyr, som er afhængige af dem. 

Og så elsker vi vores arbejde! Så meget, at vores gennemsnitlige ansættelsestid i FSC ligger langt over gennemsnittet for danske – og globale virksomheder.

Mere information

Fokusområder

Vi arbejder hver dag på mange fronter for at udbrede kendskabet til FSC-mærket i Danmark og øge markedsandelen af FSC-certificerede produkter. Vi har en række fokusområder, hvor vi gennem projekter, netværk og oplysning sætter FSC og ansvarlig brug af verdens skove på dagsordenen. Vi arbejder bl. a. med den offentlige sektor, dansk skovbrug, NGO'er og alle brancher, der bruger træ, papir og andre skovbaserede materialer.

FSC Danmarks bestyrelse repræsenterer mange interesser

Ligesom resten af FSC organisationen har FSC Danmark en bestyrelse med repræsentanter for sociale, miljømæssige og økonomiske interessenter.

Her på siden kan du se, hvem de er, og hvorfor de har engageret sig i FSC og FSC Danmark

Du kan desuden læse referater af bestyrelsesmøder og andre organisatoriske dokumenter her.

Træ

Tak for din interesse i at søge et job hos FSC Danmark!

Lige nu har vi ingen ledige stillinger.

 

 

Opdateret februar 2024.

Juridisk meddelelse

Ansvarlig for indholdet på dette websted:
FSC Danmark (Danish Council for Sustainable Forestry)

Juridisk repræsenteret af:
Direktør, Søren Dürr Grue

Registreret adresse:
Ryesgade 9B, 2. tv.
8000 Aarhus C

E-mail: hej@dk.fsc.org
CVR-nummer: 27 58 09 12

Klager tages seriøst inden for FSC-systemet

Intet certificeringssystem er perfekt, og vi tager klager og misbrug af FSC-varemærket meget alvorligt. Her på siden kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil indsende en klage eller rapportere misbrug af vores varemærker.

Har du brug for hjælp, så kontakt gerne FSC Danmark.

FSC Danmarks aktiviteter

På denne side finder du de væsentligste dokumenter og indslag fra FSC Danmarks foreningsaktiviteter såsom bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og årsmøder. Er der dokumenter, du ikke kan finde, eller er du interesseret i referater af bestyrelsesmøder fra tidligere år, så kontakt sekretariatet.

FSC Danmark arbejder for mere ansvarlig skovdrift

FSC Danmark er det officielle danske kontor for Forest Stewardship Council (FSC).

Vores fornemmeste rolle er at bidrage til, at flere skove i verden FSC-certificeres og drives mere ansvarligt. Det gør vi ved at øge efterspørgslen på FSC-certificerede produkter på tværs af alle brancher og gøre vores for, at FSC har værdi for erhvervslivet, lokalsamfund og skovene. 
 
Vi samarbejder med en bred vifte af interessenter, som omfatter virksomheder, miljøorganisationer, sociale organisationer, skovsektoren, det offentlige indkøb, uddannelsesinstitutioner og de danske forbrugere.