7 trin til certificering af økosystemtjenester
FSC's Procedure for Økosystemtjenester (FSC-PRO-30-006) består af syv trin. Herigennem kan en skovejendom dokumentere sin positive effekt på økosystemtjenester, og efterfølgende skal dokumentationen verificeres af et FSC-godkendt certificeringsorgan, så skovejendommen kan kommunikere sin dokumenterede effekt.
Vælg de økosystemtjenester, du vil dokumentere en positiv effekt på
Hvilke økosystemtjenester beskytter vi?
Kulstof
Vand
Jord
Biodiversitet
Rekreative tjenester
Beskriv den valgte økosystemtjeneste
Nuværende og tidligere tilstand, modtagere, trusler osv.
Vælg en effekt og udarbejd en forandringsteori
Ønsker du at opretholde, bevare, genoprette eller forbedre økosystemtjenesterne? Hvilke forvaltningsaktiviteter, tror du, bidrager til dette?
Vælg den specifikke effekt fra bilag B i FSC’s procedure for økosystemtjenester og udarbejd en såkaldt forandringsteori: et skema, der forklarer, hvordan dine skovforvaltningsaktiviteter forventes at opnå den valgte effekt.
Beslut, hvad du skal måle for at dokumentere den valgte effekt
Hvilke resultater skal måles for at dokumentere opretholdelse, bevarelse, genoprettelse eller forbedring af økosystemtjenesterne?
Vælg en resultatindikator, f.eks. naturligt skovdække, andel af hjemmehørende arter osv.
Beslut, hvordan du vil måle den valgte effekt
Hvordan måler du indikatorer for økosystemtjenester? Med andre ord: hvilken metode skal du bruge?
Vælg en metode. Se forslag i FSC’s vejledning til dokumentation af effekter på økosystemtjenester (FSC-GUI-30-006), herunder FSC’s ”Forest Carbon Monitoring Tool”.
Mål indikatorerne og foretag en sammenligning
Mål og fastlæg, hvilken sammenligning du skal bruge til din måling.
Sammenlign med tidligere værdier, referencested eller troværdig beskrivelse af den naturlige tilstand.
Drag en konklusion baseret på din måling og sammenligningen for at se, om du med succes har påvist en positiv effekt
Resultater: Har du opretholdt, bevaret, genoprettet eller forbedret økosystemtjenesterne?
JA? Tillykke, når certificeringsorganet har verificeret din skovforvaltnings effekt, kan du lave anprisninger (claims) om økosystemtjenester efter samme principper, som når du sælger træ som FSC 100%.
NEJ? Gå tilbage til trin 3, og genovervej din forandringsteori. Det kan være nødvendigt, at du ændrer dine forvaltningsaktiviteter.
Interesseret i mere information?
På FSC Internationals hjemme kan du finde flere informationer om certificering af økosystemtjenester, konkrete eksempler og vejledning. Du kan f.eks. finde informationer om FSC's Forest Carbon Monitoring Tool, som kan hjælpe skovforvaltere med at beregne de mængder (tons) kulstof, der er lagret i deres skov. På denne side kan du se eksempler på, hvordan FSC’s koncept for certificering af økosystemtjenester er implementeret i FSC-certificerede skove over hele verden.
Mere information
FSC-certificerede skove over hele verden evalueres ud fra FSC's 10 internationale Principper og Kriterier for bæredygtig skovforvaltning og nationalt tilpassede standarder. I Danmark er det den danske FSC-skovstandard (FSC-STD-DNK-02-2018), som fastsætter kravene til FSC-skovcertificering.
Det er muligt at blive FSC-certificereret gennem et gruppecertifikat, som en selvstændig virksomhed er ansvarlig for, og det vil for mange være det nemmeste. I dette tilfælde er det administratoren/lederen af certifikatet, der auditerer din skovejendom, og udsteder certifikatet, så du kan sælge dit træ som FSC 100% og dermed dokumentere bæredygtigt træ over for dine kunder.
Kom godt i gang med certificeringsprocessen, der starter med, at du skal indhente et tilbud på certificering hos et FSC-godkendt certificeringsorgan eller en gruppeadministrator.
Den danske FSC-skovstandard udvikles i et samarbejde mellem skovejere, industrien, grønne organisationer og sociale organisationer med udgangspunkt i FSC’s internationale principper og kriterier for bæredygtig skovdrift. FSC’s skovstandard er med andre ord et bredt kompromis mellem økonomiske, miljømæssige og sociale interesser i skovbrug.
Ønsker du som skovejer at sælge og markedsføre dit træ som FSC-certificeret skal du have FSC-skovcertificering - også kaldet ”FSC Forest Management (FM) certification” – hvormed du viser, at din skov lever op til FSC’s anerkendte principper for bæredygtig skovforvaltning.
Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til skovcertificering.