Gruppecertificering (CoC)

Er I en mindre virksomhed, kan FSC-gruppecertificering være en nemmere vej til at blive certificeret og administrere certificeringen i det daglige. For at blive FSC-certificeret gennem en gruppe, hvor andre virksomheder også er certificeret, må din virksomhed højest have, hvad der svarer til 15 fuldtidsansatte eller højest 25 ansatte og en omsætning under 1.000.000 US dollars årligt.

Gruppecertificering er en god løsning for mange mindre virksomheder

Gruppecertificering i Danmark

I Danmark er der i øjeblikket fire eksisterende grupper, som man kan deltage i:
 

DuraCert har en gruppe CoC-certificering. Du kan læse mere på DuraCerts hjemmeside her.

Kontakt DuraCert for spørgsmål og tilbud: Telefon +45 8987 0910 eller på info@duracert.com
 

Grakom har en gruppe CoC-certificering. Du kan læse mere på Grakoms hjemmeside her.

Kontakt Grakom for spørgsmål og tilbud: Jette Clausen Poulsen på tlf. +45 6312 7000 eller på jcp@grakom.dk
 

Estrup Nature har en gruppe CoC-certificering. Du kan læse mere på Estrup Natures hjemmeside her.
 

Træ- og Møbelindustrien (TMI) har en CoC-gruppecertificering. Du kan læse mere på TMI's hjemmeside her.

Kontakt TMI for spørgsmål og tilbud: Simon Auken Beck på tlf. +45 3377 3411 eller på mail

Om gruppe-CoC-certificering

Gruppe-certificering er for små uafhængige virksomheder, der gennem et gruppecertifikat kan få nemmere adgang til FSC-certificering. Et gruppecertifikat ledes af en gruppeadministrator, som er indehaver af certifikatet, og som både hjælper medlemmerne af gruppen med certificeringsforberedelse og kontrollerer dem. For at blive medlem af en gruppecertificering og herigennem blive FSC-certificeret må en virksomhed højest have, hvad der svarer til 15 fuldtidsansatte eller højest 25 ansatte og en omsætning under 1.000.000 US dollars årligt. Kravene til gruppecertificering fremgår af FSC-STD-40-003.


Ønsker I at opstarte en ny gruppecertificering?

Hvis din virksomhed ønsker at etablere en gruppecertificering, så er I velkomne til at kontakte FSC Danmark eller et FSC-godkendt certificeringsorgan for råd og vejledning.

Mere information om certificering

Certificeringsprocessen fra A-Z

Kom godt i gang med certificeringsprocessen, der starter med, at din virksomhed skal indhente et tilbud på certificering hos et FSC-godkendt certificeringsorgan eller en gruppeadministrator.

FSC-certificeringskrav

FSC’s CoC-certificeringskrav omhandler primært sporbarhed på de FSC-certificerede materialer og produkter, som din virksomhed køber og sælger, uanset om I er en produktions- eller handelsvirksomhed. Hertil kommer en række ledelsessystemkrav, som man også kender fra andre certificeringsordninger- og systemer.

Certificeringstyper

Der er tre certificeringstyper inden for FSC-CoC-certificering. Individuel certificering, gruppecertificering og multi-site-certificering. Hvilken certificeringstype din virksomhed skal vælge, afhænger blandt andet af jeres behov, størrelse og den type organisation I er.

Omkostninger til certificering

Den eksterne udgift til certificering varierer fra virksomhed til virksomhed. De eksterne certificeringsomkostninger omfatter en afgift til FSC International, som driver og udvikler FSC-systemet, og prisen for at få et eksternt FSC-godkendt certificeringsorgan til at udstede og kontrollere jeres certificering.

FSC Recycled bord fra Thors Design (foto: Thors Design)

FSC har et mærke og en certificeringsløsning til produkter lavet af genanvendte materialer, som hedder FSC Recycled. For at kunne mærke og sælge produkter som FSC Recycled skal man kunne dokumentere, at de er lavet af genanvendt materiale og lever op til de fleste af de andre certificeringskrav i FSC’s CoC-standard.

ILO-krav i CoC-kæden

På denne side kan du finde et stort udvalg af vejledningsmaterialer vedrørende FSC’s krav til arbejdstagerrettigheder for FSC-certificerede virksomheder såsom en dansk præsentation af kravene og en dansk redigerbar egenvurdering med eksempler på dokumentation og relevant dansk lovgivning. Du kan også finde links til webinarer og internationale materialer om FSC’s krav til arbejdstagerrettigheder.

FSC-sporbarhedscertificering

Ønsker din organisation at sælge produkter af skovbaserede materialer videre som FSC via salgsdokumenter, at kunne mærke dem med jeres eget FSC-mærke eller producere/ændre produkter, der skal sælges videre som FSC? Så skal I have en FSC-sporbarhedscertificering (CoC). Det giver jer også mulighed for at bruge FSC’s logo og mærker i markedsføring.

Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til FSC-sporbarhedscertificering.

Find certificeringsorganer

Da vi følger armslængdeprincippet, er det ikke FSC-organisationen selv, der udsteder og kontrollerer FSC-certifikater. Det gør FSC-godkendte tredjeparts certificeringsorganer. I Danmark er der pt. fem godkendte certificeringsorganer, som I kan kontakte for at få et tilbud på FSC-certificering. Mindre virksomheder og skovejendomme har mulighed for at blive certificeret gennem en gruppecertificering, hvor en gruppeadministrator står for kontrollen og udstedelsen af certifikatet.