FSC’s årlige designkonkurrence nærmer sig. Igen i år er arrangementet større end tidligere med flere sponsorer, større omgivelser på konkurrencedagen og stor interesse blandt landets design- og arkitektstuderende.
Hos FSC Danmark er der udpeget en trekammer-arbejdsgruppe, som bistår FSC Danmarks sekretariat med afklaring af fortolkningsspørgsmål i de tilfælde, hvor den danske FSC-skovstandard potentielt er åben for fortolkning. Gennem årene er forskellige fortolkninger kommet til, og i løbet af de seneste måneder har arbejdsgruppen diskuteret, om græsning i urørt skov kan tillades under FSC-certificering. Diskussionen er nu afsluttet og en fortolkning foreligger.