FSC Friday 2016 blev traditionen tro fejret i hele verden på den sidste fredag i september. I Danmark deltog en lang række virksomheder og organisationer, og der var tæt løb om, hvem der skulle vinde det eftertragtede FSC Friday - trætrofæ.
FSC Danmark var inviteret med i to store paneldebatter under den præstigefyldte konference Sustainable Brands, som var rykket til København 26. til 28. september. Temaerne var fremtiden for grønne brands, mærkningsordninger og hvordan man gennem ambitiøse og integrerede samarbejder kan nå nye mål og skabe en mere bæredygtig fremtid.
Hos møbelproducenten HeartWood vil man sørge for, at der også er træ til fremtidige generationer. Som et led i den filosofi har virksomheden meldt sig ind i FSC Danmark, og bruger kun FSC-certificeret træ til deres møbler.