© Icebug AB - Maria Munther FSC Arcus 2 BUGrip GTX-6991

For at reducere brugen af fossile råmaterialer, såsom oliebaseret gummi, bruger Icebug i stigende grad naturgummi i sine skosåler - og ikke bare naturgummi, men FSC-certificeret naturgummi for at sikre at gummiproduktionen foregår på ansvarlig vis og ikke bidrager til skovrydning. Om milepælen for Icebugs arbejde siger bæredygtighedschef Maria Munther:

Vores brug af FSC-certificeret naturgummi har stor betydning for de lokale producenter, vi samarbejder med, og betyder, at den, der køber skoen, kan føle sig helt tryg ved, hvor naturgummiet kommer fra. Det er et gennembrud for vores arbejde med sporbarhed.

Icebug har i samarbejde med FSC etableret en FSC-certificeret forsyningskæde for ansvarligt dyrket naturgummi for at gøre det certificerede naturmateriale tilgængeligt for flere og skabe en industri, hvor flere investerer i ansvarligt dyrket naturgummi. Målet er at lave ydersåler med et højt indhold af naturgummi som alternativ til traditionel oliebaseret gummi og at sikre social og miljømæssig ansvarlighed i skovdriften for lokale skovejere i Thailand.

Fra efteråret 2024 er alle Icebug-modeller fremstillet med en andel af FSC-certificeret naturgummi i ydersålen. Præcis hvilken procentdel der indgår i hver model bestemmes af skoens anvendelsesområde. For at sålen opnår det bedst mulige greb uden at miste holdbarheden, kombineres forskellige materialer - Icebug bruger mellem 23% og 62% naturgummi.