
FSC's internationale mærkedag
FSC Friday er en global mærkedag, der sætter fokus på den indsats, virksomheder og NGO'er, som arbejder med FSC, gør for at udbrede ansvarligt skovbrug. Dagen er også med til at skabe mere viden om FSC og stolthed over at være en del af FSC's globale indsats.
På FSC Friday, der afholdes hvert år på sidste fredag i september, er der lagt op til, at man kan fejre dagen på netop den måde, man selv har lyst til. Deltagerne finder år efter år på nye kreative tiltag og måder at fejre dagen på. I Danmark bruger virksomheder og organisationer typisk dagen på at sætte fokus på deres FSC-engagement internt gennem quizzer og oplæg. De fleste deltagere pynter deres kontorer, spise flotte "FSC-kager", har grønt tøj på og deler deres fejring på de sociale medier. FSC stiller grafiske materialer til rådighed, som deltagerne kan bruge i materialer, udsmykning osv.
FSC Danmark afholder i forbindelse med FSC Friday en lille uformel konkurrence, hvor den virksomhed eller organisation, som formår at skabe den helt rigtige FSC Friday-stemning, kåres som vinder og præmieres med et FSC Friday-trofæ.
I FSC Danmark deler vi i løbet af dagen deltagernes fejring på vores sociale medier. Se billeder fra tidligere år på vores Facebook-side.
Udpluk fra FSC Friday







Andre kampagner
