FSC og FN's verdensmål

Når man køber FSC-certificerede produkter, støtter man samtidig en lang række af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling – også kaldet SDG’erne.

FSC og FN's verdensmål

Bidrager til 14 ud af 17 verdensmål

FSC’s arbejde som organisation, vores certificeringssystem og certificeringskrav bidrager direkte eller indirekte til 14 ud af FN’s 17 verdensmål og herunder 40 delmål. Eksempelvis mål 15 om livet på land og mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Vores certificeringskrav forhindrer afskovning og ødelæggelse af skove, beskytter biodiversitet og økosystemtjenester og sikrer ordentlige vilkår for skovarbejdere og gode relationer til lokalsamfund. Gennem certificerede og mærkede produkter giver FSC forbrugere, offentlige organisationer og virksomheder dokumentation for produkter af ansvarligt træ og papir. 

FSC-indkøb er med andre ord et effektivt værktøj, der giver et dokumenteret bidrag til verdensmålene.

Ansvarligt forbrug og produktion

FSC’s SGD-bidrag i verdens skove

Mål 1: Afskaf fattigdom

Mål 2: Stop sult

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Mål 6: Rent vand og sanitet

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Mål 13: Klimaindsats

Mål 14: Livet på land

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Mål 17: Partnerskab for handling

Historier fra verdens skove

Eudoxies historie

Oswaldo og Luis' historie

Taimis historie

Mirians historie

Nina og Jennys historie

Pertiis historie

Historie fra savværk i Gabon

Historie fra FSC-skov i Finland

TOGETHER WE ARE FSC

Together we are FSC

Gå på opdagelse og mød alle de mennesker, som er engageret i FSC: FSC-certificerede skovejere, skovarbejdere, producenter, indkøbere, NGO’er, forbrugere, detailvirksomheder og mange flere.

Hvordan bidrager FSC til verdensmålene?

FSC har gjort det nemt at få et overblik over, hvilke verdensmål FSC bidrager til og hvordan. Du kan også læse mere i vores verdensmålsrapporter, som du downloader nederst på siden.
 

Downloads

Læs mere om FSC’s bidrag til FN’s verdensmål i rapporterne nedenfor. Du kan også læse mere på FSC Internationals hjemmeside.

FSC: a sustainable tool to implement the Sustainable Development Goals - 07/2019
PDF, Størrelse: 231.48KB
FSC og SDG'erne_FSC’s bidrag til FN’s Verdensmål
PDF, Størrelse: 8.84MB

Mere information

FSC og klimaforandringer

FSC betragter klimaændringer som en meget alvorlig trussel mod den globale menneskehed. Klimaændringer ødelægger de naturlige økosystemer, som er grundlaget for vores basale og livsnødvendige behov - mad, sundhed og husly - og mange af de produkter, der understøtter vores levebrød og økonomier. Ved at købe FSC-certificerede produkter er man som indkøber med til at sikre, at vores skove bliver ved med at være skove og modvirker klimaforandringer gennem lagring af CO2

FSC og biodiversitet

Biodiversiteten er presset med mere end en milliard udrydningstruede plante- og dyrearter. Det fremgår af WWF’s rapport “Living Planet Report 2020 - Bending the curve of biodiversity loss”. De primære årsager til tab af biodiversitet og naturforringelse er menneskelige aktiviteter som intensive produktionssystemer, råstofudvinding og overudnyttelse af naturressourcer. Men vi kan gøre noget ved problemet og vende den negative udvikling – eksempelvis ved at vælge FSC-certificerede produkter.

FSC og afskovningsfrie produkter

At gøre noget ved den globale afskovning har været en del af FSC’s DNA, siden ordningen og FSC-organisationen blev skabt. FSC’s krav forhindrer afskovning, og at skove ødelægges og forringes. Når din organisation køber FSC-certificerede produkter, er I sikre på, at I ikke bidrager til afskovning.

FSC og livscyklusvurderinger

LCA’er (livscyklusvurderinger) hjælper os med at forstå nogle af de miljømæssige konsekvenser, som produktionsprocesser bag produkter og materialer forårsager, men egner sig ikke til at vurdere påvirkninger på omkringliggende økosystemer og sociale forhold, når det eksempelvis gælder skovbrug. Derfor bør LCA kombineres med FSC-certificering og krav om ansvarlig skovdrift.

FSC Controlled Wood for virksomheder

FSC accepterer ikke ulovlig skovhugst eller handel med ulovligt træ i sit system. På den måde er man sikret lovligt fældet træ og produkter heraf, når man køber FSC-certificerede produkter.

FSC og mennesker

Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) er mere end 25 procent af verdens befolkning afhængige af skove at overleve. Derfor er det essentielt at sikre, at disse folks rettigheder overholdes og prioriteres. Det gælder også for de mange mennesker, som arbejder i virksomheder, der tilvejebringer træ- og papirprodukter eller andre skovbaserede produkter. Både FSC-certificerede skovejere og virksomheder skal leve op til en række sociale krav - eksempelvis ILO-kernekonventionerne vedrørende de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. Med FSC-certificerede produkter ved man med andre ord, at der er stillet vigtige krav om menneskers rettigheder i skoven såvel som i den øvrige del af leverandørkæden.

FSC-indkøb og de store bæredygtighedsagendaer

Når I vælger FSC-certificerede produkter, gør jeres indkøb en forskel inden for de store bæredygtighedsagendaer. De bidrager til at løse nogle af de svære udfordringer, som vi står over for som samfund, og som kræver handling her og nu:

  •  FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
  •  Kampen mod klimaforandringer
  •  Kampen mod afskovning
  •  Beskyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester
  •  Lovligt træ og lovlighed
  •  Ordentlige vilkår for arbejdere og lokalsamfund

Køb FSC-certificerede produkter

Er du ansvarlig for at indkøbe FSC-certificerede varer og sikre korrekt indkøbsdokumentation, eller skal lære andre det, så kan du finde gode råd her på siden. Du kan altid kontakte FSC Danmark, hvis du har brug for hjælp til at finde den en leverandør eller tjekke indkøbsdokumentation.