
FSC-CoC-certificering, FSC-markedsføring og meget mere
Nogle arrangementer kræver betaling, mens andre er gratis. Medlemmer af FSC Danmark har som udgangspunkt gratis adgang. Vi holder løbende kurser om:
- FSC-CoC-certificering
- FSC-markedsføring og varemærkebrug
- FSC-projektcertificering
- FSC-indkøb og dokumentation
- FSC og EUTR (den europæiske tømmerforordning)
- Specifikke emner som emballage og specifikke certificeringskrav
Herudover kan du også støde på kurser og arrangementer om trends inden for bæredygtighed, 360 graders ansvarlighed og natur i skovbrug og lignende. FSC International har en online kursusplatform, som du kan læse mere om her.
Medlemmer af FSC Danmark har gratis adgang til vores kurser og arrangementer, med mindre andet er angivet. Bemærk: En FSC-certificering eller en FSC-varemærkelicens er ikke det samme som et medlemskab af FSC Danmark. Er din organisation medlem, så har I tegnet et frivilligt medlemskab af FSC Danmark og fremgår af medlemslisten.
Medlemsmøder
FSC Danmark afholder specifikke møder for medlemmer i løbet af året. Der er typisk møder for økonomiske medlemmer i form af virksomheder og brancheorganisationer og møder for NGO-medlemmer fra det sociale kammer og miljøkammeret. Og så er der møder, hvor alle interessenter mødes på tværs af interesser og kamre. FSC Danmarks sekretariat annoncerer møderne direkte til medlemmerne.
Til medlemsmøder er der sparring og diskussion om emner som:
- FSC-systemets udvikling
- FSC’s mission om ansvarlig brug af verdens skove
- Offentligt indkøb
- Lovgivning
- Fælles projekter og aktiviteter
Uformelle netværksarrangementer
I løbet af året inviterer FSC Danmark medlemmer til uformelle arrangementer på kontoret i Aarhus og andre lokationer i Københavnsområdet. Det er typisk op til påsken i København og op til jul i Aarhus, hvor vi byder på lidt godt til ganen og introducerer vores medlemmer til hinanden og kontorets medarbejdere. FSC Danmark annoncerer netværksarrangementerne direkte til medlemmerne.


Gløgg og æbleskiver ifm. indvielse af nyt kontor (2019)
Træstammer og bobler ifm. indvielse af nyt kontor (2015)
Gløgg og æbleskiver ifm. indvielse af nyt kontor (2019)
Træstammer og bobler på Building Green-messen (2016)
Mere information

