FSC i promovering og kommunikation (varemærkelicenshavere)

Varemærkereglerne for virksomheder med en FSC-varemærkelicens er beskrevet i FSC's varemærkeguide til ikke-certificerede virksomheder

På denne side finder du de væsentligste regler og inspiration til FSC-varemærkebrug. Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til varemærkereglerne.

FSC-logoet

FSC's fem varemærker

Forest Stewardship Council® AC (FSC) ejer fem registrerede varemærker, som din organisation kan bruge til at promovere FSC-mærkede produkter eller til at kommunikere om FSC. Reglerne for varemærkebrug gælder for alle fem varemærker, uanset hvilke kommunikations- og markedsføringsmaterialer og kanaler de anvendes i. Som licenshaver har du adgang til FSC’s logoer og mærker via FSC’s online portaler. Læs mere her

FSC’s fem varemærker er:

FSC's fem varemærker

FSC-varemærkebrug

Hvis du gerne vil bruge FSC’s varemærker i jeres promovering eller kommunikation, skal du sørge for, at brugen af FSC-varemærkerne følger retningslinjerne i FSC’s varemærkeguide til ikke-certificerede virksomheder og at varemærkebrugen er godkendt før tryk/offentliggørelse.

Sørg for, at din organisation har styr på:
 

  • Brug af obligatoriske markedsføringselementer (fx jeres licenskode)
  • Korrekt brug af varemærkesymboler (® eller TM)
  • Grafiske retningslinjer (minimumsstørrelse, afstandszone og baggrund)
  • Godkendelse af FSC-varemærkebrug
  • Kommunikation om FSC og FSC-mærkede produkter
  • Dokumentation for de produkter der skal promoveres

Varemærkeregler og vejledning

Du finder alle krav til brug af FSC's varemærker i FSC’s varemærkeguide for ikke-certificerede virksomheder. Gå guiden igennem for at sikre dig, at du har styr på reglerne. For mere information henviser vi til vores guide med eksempler og inspiration. Begge guides kan også downloades nederst på siden.

Se også vores side med officielle tekster om FSC, som du kan tage udgangspunkt i, og vores side med eksempler på, hvordan du bruger FSC's varemærker i specifikke markedsføringsmaterialer. Husk at jeres brug af FSC-varemærker skal godkendes - læs mere her.

 

Webinar om FSC-promovering og -kommunikation

To gange årligt afholder vi et kort online kursus om markedsføring med FSC. Find det næste kursus og tilmeld dig her

Dokumenter og vejledning

FSC-varemærkeguide for ikke-certificerede virksomheder (DA)
PDF, Size: 7.92MB
FSC-varemærkeguide for ikke-certificerede virksomheder (EN)
PDF, Size: 5.17MB
Eksempler på FSC varemærkebrug for ikke-certificerede virksomheder (DA)
PDF, Size: 21.55MB
Skriv gode tekster om FSC

Nedenfor finder du eksempler på, hvordan I som licenshavere kan beskrive FSC og FSC-certificerede produkter. Listen er ikke udtømmende, og andre alternativer kan bruges, så længe de kommunikerer FSC korrekt. I kan altså også udvikle jeres egne formuleringer/tekster om FSC. Når I bruger FSC's varemærker og skriver tekster om FSC, skal det godkendes af FSC Danmark inden offentliggørelse/produktion, uanset om I brugerne teksterne fra denne side eller formulerer jeres egne, medmindre andet er aftalt med FSC Danmark.

Teksterne består dels af officielle tekster fra FSC's varemærkeguide til ikke-certificerede virksomheder og dels tekster godkendt af FSC Danmark.

Sådan bruger du FSC-varemærker i specifikke materialer

På denne side kan du se eksempler på, hvordan din virksomhed kan bruge FSC's varemærker i de mest gængse kommunikations- og markedsføringsmaterialer og -medier. Siden vil løbende blive opdateret med flere eksempler. Når I bruger FSC's varemærker, skal det godkendes af FSC Danmark inden offentliggørelse/produktion, medmindre andet er aftalt.

Eksemplerne følger retningslinjerne i ”FSC® Varemærkeguide til ikke-certificerede virksomheder”, og tager udgangspunkt i, at varemærkerne anvendes i lande, hvor FSC's varemærker er registrerede, hvorfor symbolet ® anvendes i de fleste tilfælde.

Markedsføring med FSC-logo

Når I har en FSC-varemærkelicens, skal materialer med FSC-varemærker og tekster om FSC eller FSC-certificerede produkter sendes til godkendelse hos FSC Danmark sammen med dokumentation for produkterne, medmindre andet er aftalt med FSC Danmark. Se godkendelsesprocessen trin for trin på siden her. 

Har din virksomhed en FSC-certificering så følg i stedet instrukserne her.