Henriette på HÅNDVÆRK 2026

Henriette Thorsén Clausen arbejder i sin rolle som seniorkonsulent blandt andet med at fremme ansvarligt træ i byggebranchen som en del af projektet Home for the Future. Her er hendes bud på de 3 største tendenser lige nu.
 

1. Cirkulære løsninger rykker fra strategi til praksis 

Cirkularitet er ikke længere kun noget, der diskuteres i strategier og rapporter, det er rykket helt ud på byggepladsen. 

Det kunne man f.eks. opleve på HÅNDVÆRK, hvor der var fokus på  konkrete løsninger, hvor materialer og produkter bliver repareret, genbrugt og holdt i cirkulation længere. Blandt andet hos STARK, som har en række cirkulære forretningsmodeller, under det de kalder Gentræ, der dokumenterer genbrug af midlertidige produkter til byggeriet. 

Der er en klar holdningsændring i gang om at rykke væk fra idéen om, at alt skal være nyt, og hen imod at bruge ting længere og genbruge materialer, siger Henriette Thorsén Clausen. 

For byggebranchen er potentialet betydeligt. En stor andel af træet i byggeriet bruges nemlig i midlertidige konstruktioner, som døre, trapper eller hegn rundt om en byggeplads, der rent faktisk kan bruges igen. 

FSC undersøger også i disse år, hvordan cirkularitet kan blive en del af FSC-standarderne med løsninger som leasing, take-back og repair/reuse. 
 

2. Biobaserede materialer vinder frem 

En af andre store tendenser er, at træ og andre biobaserede materialer ikke længere er niche men i stigende grad standard. 

På tværs af fagfestivalen fyldte træ- og skovbaserede produkter markant, og interessen var høj, også blandt lærlinge og unge fagfolk. 

Det er mere reglen end undtagelsen, at man bygger i biobaserede materialer i dag, siger Henriette Thorsén Clausen. 

Udviklingen er drevet af skærpede klimakrav i bygningsreglementet, men også oprigtig villighed og interesse i at gøre en forskel. 

Potentialet er stort, men ifølge FSC stiller det samtidig større krav til ansvarlig sourcing: 

Træ er ikke automatisk bæredygtigt. Det kræver, at det er ansvarligt produceret, og at det kan dokumenteres - og det er her, FSC kan spille en vigtig rolle, siger Henriette. 
 

3. Interessen for biodiversitet boomer 

Samtidig er der opstået et nyt fokusområde: biodiversitet – ikke kun på byggepladsen, men i hele værdikæden. 

Fokus er flyttet fra det, der sker på selve byggepladsen, til biodiversitet der, hvor materialerne kommer fra, siger Henriette Thorsén Clausen. 

Det stiller nye krav til dokumentation og transparens – og betyder, at oprindelsen af materialer får større betydning. 

Her oplever FSC en stigende interesse for værktøjer, der kan dokumentere biodiversitetseffekter i skovdriften f.eks. FSC-økosystemtjenestecertificering, noget, der forventes at få større betydning i takt med øgede krav til rapportering og ansvarlig sourcing. 

En ny virkelighed for branchen 

For virksomheder i byggebranchen betyder udviklingen, at materialevalg, dokumentation og ansvarlig sourcing i stigende grad bliver væsentlige konkurrenceparametre, og at samarbejde på tværs af værdikæden er afgørende. Samtidig vokser behovet for viden. Nye tal, præsenteret af STARK på hovedscenen til HÅNDVÆRK, viser, at der stadig er et stort behov for viden i branchen. I en undersøgelse blandt 700 håndværkere svarer 60 %, at de ikke har tilstrækkelig viden om alternative materialer – og mange efterspørger mere indsigt i både bygningsreglementet og klimavenlige løsninger.

En ny virkelighed for branchen

For virksomheder i byggebranchen betyder udviklingen, at materialevalg, dokumentation og ansvarlig sourcing i stigende grad bliver væsentlige konkurrenceparametre, og at samarbejde på tværs af værdikæden er afgørende. 

Samtidig vokser behovet for viden. Nye tal, præsenteret af STARK på hovedscenen til HÅNDVÆRK, viser, at der stadig er et stort behov for viden i branchen. I en undersøgelse blandt 700 håndværkere svarer 60 %, at de ikke har tilstrækkelig viden om alternative materialer – og mange efterspørger mere indsigt i både bygningsreglementet og klimavenlige løsninger.

 

 

 


This article is written in conjunction with and funded by the HOME for the future project (LIFE20/GIE/NL/001073). 

FSC Netherlands and FSC Denmark are working on an ambitious initiative to increase the amount of wood from sustainably managed forests in social housing. HOME for the future is part of the EU LIFE programme. FSC collaborates with Centrum Hout, Lister Buildings, TBI Woonlab, TU Delft and VIA University College. The initiative is co-funded by the Precious Forests Foundation. 

The project encompasses a variety of activities: improve the position of wood as a building mate-rial in legislation, increase the knowledge about building with wood in the construction sector, produce life cycle assessments (LCAs) and product cards (EPDs) that are added to the National Environmental Database. Furthermore, we develop tools to better map the costs and climate ben-efits of building with timber. 

LIFE20/GIE/NL/001073

Home for the Future logo