Opdatering torsdag d. 12. december: Tidligere Generaldirektør, nu Specialrådgiver for FSC International, blev interviewet i P1 Morgen onsdag d. 12. december angående dokumentaren "IKEA elsker træ". Han afviser kritikken af FSC og retter misforståelser og fejl i debatten omkring FSC i Rumænien. Interviewet kan høres her (57:39).
Mens vi har den største sympati for den lokale NGO og deres vigtige kamp for naturen i Rumænien, så er vi meget kede af en række påstande, der i løbet af udsendelsen miskrediterer FSC som organisation og stiller spørgsmålstegn ved vores uafhængighed.
Blandt andet antydes det, at FSC accepterer illegal hugst, brud på menneskerettigheder, og at FSC er styret af industrien. Påstande der er faktuelt forkerte og ikke underbygges i udsendelsen heller. Det berører os meget, fordi det netop er det modsatte, vi hver dag arbejder for kloden rundt.
FSC’s kontrolsystem slår hårdt ned på den slags, og det er på ingen måde tilladt.
Det er også en vigtig særskilt pointe for FSC at være til stede i lande som Rumænien.
Kim Carstensen, nyligt afgåede Generaldirektør i FSC International og nu Special Envoy, fortæller:
For FSC er det vigtigt at gøre en forskel de steder, hvor det er sværest. Ofte er det netop i lande, hvor demokratiet halter, hvor korruption er udbredt, og hvor menneskerettigheder ikke respekteres, at skovene er mest truede. FSC ønsker at arbejde i den slags lande, fordi det er nødvendigt, og fordi vi ved fra uafhængig forskning fra hele verden, at FSC skaber positive resultater for mennesker og natur i den slags lande. Den seneste demonstration af sådanne resultater kan ses i tidsskriftet Nature, der tidligere i år bragte en artikel, som viste, hvordan FSC-certificerede skove rummer langt større bestande af truede pattedyr som elefanter, gorillaer og chimpanser end ikke-certificerede skove.
På beskyldningerne om at FSC skulle være købt at industrien, er det vigtigt at minde om, at FSC er ejet af sine medlemmer. Medlemmer som tæller nogle af verdens førende miljøorganisationer og sociale organisationer. De er med om bordet for at skabe løsninger for fremtidens skovdrift sammen med virksomhederne.
FSC blev skabt for over 30 år siden for at bekæmpe skovrydning og rovdrift på verdens skove. Blandt FSC’s founding fathers er miljøorganisationer som WWF, Verdensnaturfonden. Hele formålet var og er, at industrien ikke skal stå alene om at formulere de svære krav bag ansvarlig skovdrift og at alle skovens interessenter skal have en stemme.
Kim Carstensen, nyligt afgåede Generaldirektør i FSC International og nu Special Envoy, siger:
FSC’s standarder besluttes af vores medlemmer, som består af repræsentanter for miljøorganisationer, socialt orienterede organisationer og virksomheder. Den ene interesse kan aldrig stemme den anden ned i FSC - de er nødt til at være enige, ellers kan der ikke vedtages nogen FSC-standard. De demokratiske beslutninger gør standarden vældigt stærk, men det betyder også, at standarderne altid indeholder kompromisser. Der vil derfor altid vil være nogle, der kunne ønske mere, og som derfor kritiserer FSC for ikke at levere forbedringer nok. Den kritik er bestemt vigtig at lytte til, men den ændrer ikke ved de reelle forbedringer for mennesker og natur, der kan ses i FSC-certificerede skove.
FSC’s grundlæggende krav til ansvarlig skovdrift er de samme verden over. Det samme er kravene til de nationale standarder. Når FSC-standarden omsættes til lokal kontekst, gøres det for at tage højde for de lokale forskelle og nuancer i både natur, drift og sociale forhold. Da man i Rumænien lavede den nationale standard, der omtales i DR’s program, sad bl.a. WWF med om bordet. FSC’s krav om at inddrage skovens interessenter har haft en afgørende betydning for ansvarlig skovdrift i Rumænien. Alexandra Popa, Market Development Coordinator, Romania, for FSC International, siger:
One of the most significant impacts of FSC certification in Romania is the enhanced engagement of stakeholders, including forest managers, local communities, government authorities, and non-gov organizations. This collaborative approach has been the foundation in driving meaningful change in the forestry sector, with key improvements in environmental aspects (retention trees, HCVF, riparian zones) and social requirements such as improved conditions for workers in forestry sector, strengthened relationships between forest managers, and local communities, trainings, and workshops aiming to enhance the skills of forest managers and workers through a continuous professional development.
Den positive effekt underbygges af flere undersøgelser. En peer-reviewed undersøgelse bragt på ScienceDirect.com, der undersøger interessenters engagement i FSC-skovcertificering i Rumænien, konkluderer bl.a., at lokale interessenters feedback på de certificerede skove i landet for det meste er positiv, og at kontrollen af certificerede skove, der indbefatter interessenthøring, har medført en betydelig stigning i interessentinddragelsen. Herudover viser en undersøgelse fra WWF Rumænien, at certificering skaber rammerne for en struktureret dialog mellem skovforvaltere og interesserede eller berørte interessenter. Undersøgelsen påpeger også, at FSC-certificeringen opfattes som havende en reel, positiv indvirkning på at støtte ansvarlig skovforvaltning i Rumænien.
I dokumentaren vises fire konkrete skovområder, hvor der er blevet fældet træer, som der rejses kritik af i dokumentaren. De fire områder tilhører den omtalte FSC-certificerede skovejendom, som dokumentaren omtaler.
Vi kan godt forstå, at det kan se dramatisk ud i et skovområde, hvor der er blevet fældet træer. Men det er vigtigt at underbygge påstande med nuancer og konkret dokumentation. I FSC er der f.eks. klare krav til, at skovejeren skal sikre, at der kommer skov igen - enten gennem genplantning eller naturlig selvforyngelse. Skovejeren har også pligt til at beskytte truede arter og deres levesteder.
Dermed ikke sagt, at der ikke kan være overtrædelser i forbindelse med skovområderne. FSC modtager selvfølgelig kritik og klager med samme alvor som altid. Man kan klage direkte til den, som har certifikatet, til det certificeringsorgan, som kontrollerer den certificerede virksomhed, eller til FSC’s akkrediteringsorgan ASI eller FSC. I alle tilfælde er der en fast procedure for, hvordan klagen skal håndteres. Efter at have set dokumentaren og kritikken af praksis i de fire skovområder har FSC Danmark orienteret skovejendommens certificeringsorgan om kritikken i dokumentaren.
Kim Carstensen, nyligt afgåede Generaldirektør i FSC International og Special Envoy, siger:
Selvfølgelig findes der eksempler på, at vores standarder ikke bliver overholdt. Men netop derfor har vi et udbygget, uafhængigt kontrolsystem, der skal finde disse problemer og få de certificerede virksomheder til at rette fejlene. På den baggrund er vi sikre på, at situationen i FSC- certificerede skove er bedre end i skove, der ikke er certificerede.
En del af kritikken, som italesættes i dokumentaren, går på, at træerne i flere af områderne er fældet ved brug af teknikken ”clearcut”, som på dansk kaldes ”renafdrift, hvormed alle træer på et areal fældes.
I hele Rumænien udgør fældning med clearcut 5% af det fældede skovareal og er strengt reguleret af national lovgivning (Forest Code 46/2008). Det bør understreges, at clearcut ikke er en tilladt praksis i nationalparker i Rumænien, og at clearcut-metoden kun er tilladt i særlige områder med specifikke arter og med særlige hensyn, hvis området er vandregulerende, har risiko for erosion, særlige vindforhold mm. Særlig tilladelse gives dog ved sygdomsangreb. Herudover er det maksimale område, der kan fældes på denne måde, tre til fem hektar.
De certificerede skovejendomme kontrolleres årligt af tredjeparts certificeringsorganer. I den forbindelse inviteres NGO’er, offentlige myndigheder og andre interessenter til at give kommentarer og feedback til den enkelte skovejendom. Udover de årlige kontroller kan der også forekomme ekstra kontroller af de certificerede skove, f.eks i forbindelse med klager.
Den certificerede skovejendom fra dokumentaren har tidligere haft ekstra kontrol som resultat af en klage. Ved den pågældende ekstrakontrol i 2021 fandt auditørerne kun mindre afvigelser og ingen systematiske fejl. Det kan ses i en rapport, som er tilgængelig via FSC’s Certifikatdatabase (Vælg dokument: RT-FM-001-23 INGKA INVESTMENTS MANAGEMENT SRL 005243 RA 2021 FINAL_v4.xlsx (Findings)).
Da FSC’s akkrediteringsorgan Assurance Services International (ASI) i 2022 kontrollerede den certificerede skovejendoms certificeringsorgan som en del af den almindelige kontrol af sådanne organers performance, besøgte ASI netop de områder, som var genstand for klagen i 2021. Både klagen og medieomtale af problematikker i rumænsk skovbrug generelt indgik i ASI’s kontrol af certificeringsorganet. Resultatet af ASI’s kontrol af certificeringsorganet var en mindre afvigelse vedrørende erosion, som blev lukket kort efter kontrollen.
Transparens er en kerneværdi for FSC. Derfor er både rapporter fra kontrol af certificerede skove og ASI’s kontrol af certificeringsorganer offentligt tilgængelige. Ønsker man at klage kan det gøres til ASI her og til FSC her.
Som alle andre NGO’er og interessenter i skovbruget opfordrer vi Agent Green til at engagere sig i FSC Rumænien og i FSC internationalt for at være med til at påvirke fremtidens FSC og retningen for verdens skove og hvordan de drives.
Evt. spørgsmål rettet til:
Søren Dürr Grue, Direktør FSC Danmark
s.grue@dk.fsc.org
Læs IKEA’s reaktion efter dokumentaren her