Efterhånden som modeindustrien stræber efter at bevæge sig i en mere ansvarlig og bæredygtig retning, er behovet for værktøjer og stærke systemer til at understøtte denne satsning blevet tydeligt. Med materialer fra regenerative og cirkulære kilder, der udgør en stadig vigtigere del af løsningen, har FSC en rolle at spille for at sikre, at ansvarlig skovdrift og ansvarlig brug af skovens ressourcer ikke kompromitteres i jagten på alternativer til materialer baseret på fossilt brændstof.
Som en del af FSC’s arbejde med værdikæder i modebranchen har vi indgået et samarbejde med en vigtig branchespecialist – Made2Flow. Made2Fflow er en teknologivirksomhed med speciale i dataindsamling og analyse af miljødata i modebranchen. Gennem maskinlæringsbaserede løsninger indsamler Made2Flow data direkte fra produktionspartnere, som derefter kan valideres, benchmarkes og omsættes til miljøpåvirkningsindikatorer som CO2, vand, biodiversitet og energi. Med denne indsigt er brands bemyndiget til at udvikle bæredygtige forsyningskæder og fokusere på deres hot spots, producere produkter med lavere miljøpåvirkning og nå deres videnskabsbaserede mål.
Sammen med Made2Flow lancerer FSC en tilføjelse til deres eksisterende Design-By-Impact, der vil give designerne og produktudviklerne mulighed for at identificere og sammenligne deres valgs miljøpåvirkning allerede under designprocessen, hvor beslutninger, der er centrale for et produkts påvirkning træffes.