
OCP er et digitalt redskab, som giver adgang til opdateret information om FSC-certificerede virksomheder og de produkter, de producerer. OCP kan hjælpe i administrationen af ens FSC sporbarhedscertificering og samtidig give de informationer, som skal bruges til at validere FSC claims på produkter.
FSC har lyttet til feedback fra især virksomheder verden over og har inkorporeret en stor del af kommentarerne i platformen. FSC-certificerede virksomheder nu kan bruge platformen til at holde øje med deres leverandørers certificerings-status, oprette claims og oprette volumenoversigter. Det er op til den enkelte FSC-certificerede virksomhed at vælge, om de vil bruge OCPs funktioner og i så fald hvor mange eller få af dem.
Få direkte besked om ændringer hos din leverandør
Blandt de mest populære features i OCP er funktionen, som holder øje med certificeringsstatus hos ens leverandører. Med denne funktion kan FSC-certificerede virksomheder vælge at modtage notifikationer enten gennem platformen eller via email, når der er ændringer i deres leverandørers status eller liste over godkendte produktgrupper og/eller træsorter.
Det betyder, at virksomheder nu har mulighed for at få notifikationer med det samme, hvis en leverandørs certificering bliver suspenderet eller tilføjer eller sletter arter eller produkttyper.
Det er muligt at bruge OCP til denne funktion alene.
Brug også OCP til produkter, som ikke er FSC-certificerede
En ny funktion i OCP platformen gør det muligt at registrere ikke-certificerede varer eller varer, som er certificeret gennem andre certificeringsordninger end FSC og udforme volumenregnskaber for disse.
Dette er en af de ønsker, vi har fået fra mange testbrugere, som ønsker enten at bruge platformen som del af deres arbejde med due diligence under EUTR eller som er certificeret efter både FSC og PEFC. På baggrund af feedback fra brugere vil nye funktioner blive tilføjet løbende.
OCP er stadig frivilligt, men verifikation er et krav
Som ønsket af certificerede virksomheder forbliver brugen af OCP fuldstændig frivillig.
Platformen er nu i stedet et værktøj til at imødegå kommende krav i FSC systemet om at verificere transaktioner mellem virksomheder. Kort fortalt vil certificerede virksomheder skulle sikre, at begge handlende parter i deres volumenregnskaber har registeret den samme mængde. Dette indføres for at sikre, at der ikke sælges flere FSC-certificerede varer end der kommer ind i systemet fra skovene og kontrollerede kilder. Kravene vil blive implementeret gennem en risiko-baseret tilgang, og brugen af andre værktøjer til at imødekomme kravene bliver også accepteret.
Både kravet om verifikation af transaktioner og den risiko-baserede tilgang er i øjeblikket i høring i forbindelse med processen med at revidere FSC CoC standarden, FSC-STD-40-004.
Ny brugeraftale med vilkår og rettigheder
Brugeraftalen med vilkår og rettigheder for OCP er blevet opdateret baseret på feedback fra interessenter og er blevet lanceret sammen med OCP platformen. FSCs juridiske afdeling har revideret OCP brugeraftalen for at sikre, at OCP platformen lever op til love om datasikkerhed og imødekommer de kommentarer, fremtidige brugere gav i sidste høring. Eksterne jurister med ekspertise indenfor datasikkerhed har gennemgået den nye brugeraftale og godkendt den.
>> Tryk her for at registrere dig på OCP
>> Tryk her for at læse mere om OCP
>> Tryk her for at læse mere om verifikation af transaktioner
>> Tryk her for at læse oversigten over OCP implementationen