Næsten 1/5 af alt træ, som blev importeret til EU i 2006, havde ulovlig oprindelse. Det konkluderer en ny WWF-rapport, som samtidig understreger, at de nuværende europæiske initiativer på området ikke virker efter hensigten.
Morgenavisen Jyllands-Posten kører i øjeblikket en artikelserie om danske butikkers manglende udbud af bæredygtige træ-produkter. I den seneste artikel bad man ekspedienterne i byggemarkeder og køkkenforretninger dokumentere, at bordplader og trægulve ikke er lavet af illegalt træ. Det kunne de ikke.
Fremgangen for FSC-mærket fortsætter. I sidste måned fejrede FSC CoC-certificering nummer 15.000 og Forest Management-certificering nummer 1000. Med andre ord går det rigtig godt med udbredelsen af FSC.