Som virksomhed ønsker vi at holde os opdateret på gældende krav og muligheder inden for FSC-certificering og samtidig have adgang til den faglige viden, der understøtter vores arbejde. Medlemskabet giver os et solidt grundlag for at arbejde langsigtet med FSC og sikrer, at vi anvender og kommunikerer certificeringen korrekt, så vi kan øge kendskabet til FSC blandt vores kunder, siger Gro Poulsen, Product Specialist hos Vetnordic.
Vetnordic tilbyder i dag et voksende sortiment på mere end 500 veterinære produkter under eget brand, som udelukkende emballeres i FSC-certificeret materiale.
Fra begyndelsen i 2021 har Vetnordics ambition været at kombinere dyb brancheindsigt med innovation og skabe intelligente løsninger, der er skræddersyet til veterinærfaglige behov.
Samtidig satte de sig for at være en drivkraft for ansvarlige valg i branchen – uden at gå på kompromis med kvalitet eller pris – med ønsket om at vise, at det også med høje krav til produktsikkerhed og hygiejne er muligt at træffe ansvarlige valg på de områder, hvor man har indflydelse, herunder emballagen.
Vi befinder os i en veterinærmedicinsk branche, hvor der anvendes store mængder plast af hensyn til produktsikkerhed, hygiejne og kvalitet. Det kan vi ikke ændre på. Derfor bestræber vi os på at sætte ind de steder, hvor det er muligt, og hvor vi kan gøre en reel forskel – herunder ved at vælge FSC-certificerede emballagematerialer, siger Gro.

Om Vetnordic A/S
I 2021 gik en gruppe erfarne veterinærfaglige eksperter sammen i Danmark med en fælles idé: at gøre tingene anderledes, smartere og ganske enkelt bedre.
Vetnordic blev skabt ud fra et ønske om at udnytte moderne teknologi til at gøre hverdagen lettere for dyrlæger og give dem mere tid til det, der betyder mest: deres patienter.
Fra deres hovedkontor i Middelfart skaber de bedre løsninger til veterinærfaglige medarbejderes daglige arbejde overalt i verden.
Ud over deres fokus på FSC-certificeret emballage arbejder de aktivt med at understøtte dyreklinikker i deres egne indsatser. Blandt andet har de udarbejdet en vejledning til korrekt sortering af klinikaffald, som stilles til rådighed for deres kunder.
